Området Vestbengalen i Indien, særligt i områder som Darjeeling og Jalpaiguri (Dooars), er verdenskendt for sin teproduktion. Europa, herunder Danmark, er en af de helt store aftagere af de dejlige grønne blade, der bruges til alverdens teblandinger, der nydes ude i hjemmene. Men bag de idylliske tågede bjergsider og de fine teblade gemmer der sig en kompleks social virkelighed for de familier, der bor og arbejder på plantagerne.

Når man ser på børns forhold i disse teplantager, er der flere centrale temaer, der gør sig gældende:

Livet i plantagen

De fleste arbejdere i teplantagerne bor i små kolonier på selve plantagens område. Det er ofte generationer af den samme familie, der har arbejdet for den samme plantage igennem årtier. Børnene fødes ind i et meget lukket system, hvor plantageledelsen historisk set har haft ansvaret for både bolig, vand og skolegang.

Uddannelse og adgang til skolegang

Selvom der findes skoler på mange plantager, er kvaliteten og adgangen til højere uddannelse ofte en udfordring:

• Grundskole: De fleste børn går i lokale skoler, men de er ofte underbemandede.
• Drop-out rater: Der ses en tendens til, at børn dropper ud af skolen efter de tidlige år for at hjælpe familien økonomisk eller passe mindre søskende.
• Sprog: Mange af arbejderfamilierne tilhører etniske minoriteter (som f.eks. Gorkha- eller Adivasi-grupper), hvilket nogle gange kan skabe sproglige barrierer i det formelle skolesystem.

Økonomiske udfordringer og børnearbejde

Officielt er børnearbejde forbudt i Indien, og store certificerede plantager fører kontrol med dette. Dog findes der gråzoner:

• Uformel hjælp: Børn kan blive inddraget i det uformelle arbejde, især i højsæsonen, hvor de hjælper deres forældre med at nå de daglige kvoter for plukning af teblade.
• Socioøkonomisk pres: Da lønningerne for teplukkere ofte er meget lave, kan presset på at få børnene i arbejde i en tidlig alder være stort for at sikre familiens overlevelse.

Et andet meget alvorligt problem i Vestbengalens tebælte er sårbarheden over for menneskehandel (human trafficking). Når teplantager lukker eller går i økonomisk krise, bliver familierne desperate. Agenter kan lokke unge piger og drenge med løfter om gode job i storbyer som Delhi eller Kolkata, hvorefter børnene risikerer at ende i tvangsarbejde eller værre.

Fra teplantagen til klasseværelset

Et communitybaseret uddannelsesprojekt i Indiens teplantager

I teplantageområderne i Nordindien vokser mange børn op i familier præget af fattigdom, usikre arbejdsvilkår og begrænset adgang til uddannelse. Mange børn kæmper med skolefravær, manglende basale læse- og regnefærdigheder og risiko for tidligt at forlade skolen.

Projektet Fra teplantagen til klasseværelset er udviklet i samarbejde mellem Parinaama Development Foundation i Indien og ETHOS NGO i Danmark og har til formål at styrke børns adgang til læring og skolegang i udsatte teplantagesamfund i West Bengal.

Gennem lokale læringscentre, opsøgende arbejde og træning af lokale kvinder som “Saathis” (communitybaserede læringsguider) hjælper projektet børn tilbage i skole og styrker samtidig kvinder og lokalsamfund.

Projektet fokuserer på:

• basal læse- og regneundervisning
• skoleparathed og fastholdelse i skolen
• støtte til udsatte piger
• lokalt forankret communityarbejde
• kvinders empowerment og uddannelse
• langsigtet social bæredygtighed

Samtidig ønsker projektet at skabe større bevidsthed i Danmark om livet i teplantagerne, globale forsyningskæder og sammenhængen mellem ansvarligt forbrug, uddannelse og menneskelig værdighed.