Sammen skaber vi bæredygtige fællesskaber
Hos ETHOS tror vi på, at varig social forandring skabes i fællesskab. Vores arbejde bygger på tætte partnerskaber med organisationer, institutioner og lokale aktører, som deler vores værdier og engagement i solidaritet, inklusion og social bæredygtighed.
Partnerskaber er ikke et supplement til vores arbejde – de er en forudsætning.
Vores Partnere
Vi er stolte af at samarbejde med engagerede organisationer og initiativer, der bidrager med viden, erfaring og lokalt engagement. Vi arbejder sammen med organisationer der er kendetegnet ved at arbejde meget tæt på lokalsamfundene og med en praktisk, hands-on tilgang. Vi lægger vægt på partnerskaber der er relationsbaserede og langsigtede, hvor tillid og lokal tilstedeværelse er centralt.
Typer af partnerskaber:
- Civilsamfundsorganisationer og NGO’er
- Internationale netværk og projektpartnere
- Lokale initiativer og fællesskaber


Hvad vi skaber sammen
Gennem vores partnerskaber har vi blandt andet:
- Udviklet og gennemført nationale og internationale projekter
- Skabt rum for dialog og fællesskab på tværs af generationer
- Styrket deltagelse, trivsel og lokalt engagement
- Udvekslet metoder og erfaringer mellem organisationer i forskellige lande
Partnerskaberne gør det muligt for os at arbejde helhedsorienteret og nå længere, end vi kunne alene.
Parinaama
Parinaama Development Foundation er en af vores ældste partnere i Indien. Parinaama Development Foundation er en non-profit NGO baseret i Indien, der arbejder for at forbedre levevilkårene for marginaliserede og fattige samfund – især i landdistrikter – gennem lokal, græsrodsudvikling og inklusion.


Unidos Projects
Unidos Projects (Uganda) er en lokal NGO, der arbejder med uddannelse og community-baseret udvikling for udsatte børn og familier. Gennem tæt samarbejde med lokalsamfundene skaber Unidos Projects langsigtede løsninger, der styrker fællesskab, læring og sociale muligheder.
INWOLE
INWOLE er en non-profit organisation med base i Potsdam, Tyskland, der arbejder med social innovation, civilsamfund og borgerinddragelse. Organisationen har stor erfaring med europæiske samarbejdsprojekter og bidrager med deltagelsesbaserede metoder, der styrker fællesskab, inklusion og lokalt engagement. INWOLE er vores faste partner på Erasmus+ projekter, der handler om fællesskabsbaserede boformer, senest i forbindelse med vores projekt InterGen der handlede om fællesskabsbaserede boliginitiativer på tværs af generationer.

Skab bæredygtige forandringer sammen med os
Vil du samarbejde med ETHOS?
Vi er altid åbne for nye partnerskaber med organisationer og initiativer, der ønsker at bidrage til et mere inkluderende og solidarisk samfund.
Uanset om du repræsenterer en organisation, en institution eller et lokalt fællesskab, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog om samarbejdsmuligheder.
Kontakt os og lad os tage en dialog om et partnerskab
